Natural, The - HI-Score soundtrack anmeldelse (review)
DFS logo
Det Danske Filmmusik Selskab
The Danish Film music Society

Find

soundtrack komponist

Hovedmenu / Main menu
Anmeldelser (Reviews)
Artikler (Articles)
Blog (Danish)
Filmmusik bog (Danish)
Filmmusic Forum
Filmmusic & Soundtrack links
Komponister (Composers)
Lydsporet (Danish only)
Medlemmer (DFS members)

Henriks sider / pages
John Barry · Jerry Goldsmith
Rachel Portman
Howard Shore
Sven Gyldmark
Koncerter (Concerts)

© www.filmmusic.dk 1996, 2024
Anmeldelser forside (reviews frontpage)

1 side tilbage (go back 1 page) Anmeldelser forside (reviews frontpage)Soundtracks alfabetisk (Scores alphabetically)Komponister alfabetisk (Composers alphabetically)

The Natural
(Den bedste)
Komponist: Randy Newman

Produktionsår: 1984
Label: Warner Brothers
Labelnr.: 9 25116-2

Se trackliste og andre udgaver hos SoundtrackCollector
Find filmtitel på InternetMovieDataBase (IMDB)
Find musikken på YouTube

Find og køb soundtrack hos Amazon.co.uk
(dette er et generelt link - kan soundtrack ikke skaffes hos Amazon, prøv evt. andre forhandlere)

Hvad synes du? (What do you think?)
anmeld selv dette soundtrack/score.

Anmeldelsesdato: 01.09.2010
Robert Redford har hovedrollen i dette baseball drama som den talentfulde baseballstjerne Roy Hobbs. Efter en succesfuld karriere som ung, som sluttede brat på mystisk vis, forsøger han et barskt og dramatisk comeback efter hele 16 års fravær. Randy Newmans Oscarnominerede score indledes med en ca. 5 minutters musikalsk prolog til begivenhederne omkring den unge Hobbs, melodisk og stemningsfyldt med passende heroiske/actionprægede indslag/variationer for orkester. Herefter et mere livligt cue for stort orkester, der dog indledes dramatisk. Fortsætter med god stemningsfyldt og melodisk musik, glimrende varieret med livlige/muntre indslag. Track 5 er et godt dramatisk højdepunkt, der langsomt bygger op til et heroisk cue, for så at afslutte igen med det fremragende indledningsmotiv. I scoret anvendes tillige keyboards, særligt hovedtemaet i track 7, der udelukkende er elektronisk. Track 9 er et minuts dansemusik, ellers fortsætter den dæmpede melodiske stil stort set uændret indtil det meget mere dramatiske og heroiske "The Final Game", som helt naturligt bygger op til forskellige musikalske klimaks. 34½ minutters score i LP længde uden liner notes – alt i alt en glimrende investering til samlingen.
Anmelder: Henrik