
Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2013
|

  

A Streetcar Named Desire
(Omstigning til Paradis)
|
 anmeld selv dette soundtrack/score.
| Anmeldelsesdato: 11.10.2005 |
     |
| Et banebrydende score til denne klassiske filmudgave fra 1951, baseret på det berømte stykke af Tennesee Williams. Banebrydende, fordi det tilførte jazz scores i film noir genren. Det er jo hørt mange gange siden, men her begyndte det hele. Alex North var nomineret til Oscar for dette score, som i øvrigt var blandt hans første - til en spillefilm. Før hans død i 1991, fandtes det ikke på cd, og der var heller ikke brugbare mastere tilbage. I stedet satte Robert Townson (Varese) og Alex Norths gode ven Jerry Goldsmith sig heldigvis for at genindspille dette i 1995. Så her er det, med Jerry som dirigent. Musikken er dejlig sløv film noir jazz, med dominerende klarinet eller trompet. Track 8 "Blanche and Mitch" er et dejlig melodisk cue - næsten en hel vuggevise. Og track 10 "Revelation" er spændingsmusik af høj kvalitet. De 3 elementer (film noir jazz, melodiske cues og spænding) går faktisk igen, i scoret som helhed - spændende score. |
| Anmelder: Henrik |
|