Find og køb soundtrack hos
(dette er et generelt link - kan soundtrack ikke skaffes hos SoftFair, prøv evt. andre forhandlere)
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 29.03.2007
Filmen er en direkte fortsættelse af den første film. Musikmæssigt set er der dog kommet flere temaer. Hvor det første score var centreret omkring et enkelt tema, er dette score mere en variation over det oprindelige hovedtema med nogle nye temaer. Cd'en består af 8 skæringer, som i det store og hele dækker filmens længde. Det første nummer "Redemtion" (Theme from "Rocky II") er faktisk det sidste nummer der høres i filmen. Det er i øvrigt Conti selv på klaver, og han gør det godt. "Overture" er det første musik-stykke, der høres i filmen. Dette nummer afsluttes i øvrigt med filmes start tekster til tonerne af "Redemtion". "Conquest" høres under filmes afsluttende boksekamp. "Vigil" mens Adrian er i koma. Desværre føler jeg at der mangler noget på cd'en. "Going the Distance" blev faktisk genindspillet til denne film, mens Rocky træner. Og "The Final Bell" ville have været rart at høre igen. Den høres i øvrigt i overturen, men glider over i "Redemtion" temaet, og dette sker jo ikke i slutningen. Ejer du musikken til den første Rocky film, har du brug for denne her cd, for at fuldstændiggøre den musikalske oplevelse. De to er uadskillige og er en 5-stjernet lytteroplevelse.