
Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2013
|

  

Harry Potter And The Goblet Of Fire
(Harry Potter og Flammernes Pokal)
|
 anmeld selv dette soundtrack/score.
| Anmeldelsesdato: 20.10.2007 |
    |
| Det 4. eventyr om Harry Potter, som efterhånden er en temmelig stor dreng og historien bliver således tilsvarende mere dyster, i forhold til tidligere. John Williams var nu helt ude af Harry Potter universet (måske fordi han i 2005 havde gang i 4 andre film), men har efterladt sig et hovedtema, som er et must i scoret. Ligesom det foretrukne valg af britiske skuespillere, valgte man her tilsvarende en populær britisk komponist – nemlig Patrick Doyle. Han starter lige på og hårdt, med passende dystert eventyrmusik, mørkt og storslået for stort orkester og en anelse kor/vokal. Der er ikke mange rolige sekvenser, og i starten emmer de af en urolig spænding. I track 7 "Rita Skeeter" høres lidt muntert og magisk musik og midt i scoret et par valsetemaer og mere stille cues. Track 10 "Golden Egg" er et symfonisk højdepunkt, efter min mening. Ingen tvivl om at stilen er en helt anden, i forhold til de 3 første, så man kan virkelig høre at Doyle (heldigvis) har komponeret dette score på sin helt egen måde. Ca. 65 minutters glimrende eventyrscore på denne cd (+3 sange), så man får bestemt noget for pengene. 1 side liner notes af instruktøren Mike Newell. |
| Anmelder: Henrik |
|