Det Danske Filmmusik Selskab (DFS)
DFS logo
Det Danske Filmmusik Selskab
The Danish Film music Society

Find

soundtrack komponist

Hovedmenu / Main menu
Anmeldelser (Reviews)
Artikler (Articles)
Blog (Danish)
Filmmusik bog (Danish)
Filmmusic Forum
Filmmusic & Soundtrack links
Komponister (Composers)
Lydsporet (Danish only)
Medlemmer (DFS members)

Henriks sider / pages
John Barry · Jerry Goldsmith
Rachel Portman
Howard Shore
Sven Gyldmark
Koncerter (Concerts)

© www.filmmusic.dk 1996, 2024


Lalo Schifrin 1997 John Barry 1998 Jerry Goldsmith 1999
Jerry Goldsmith 2000 Ennio Morricone 2000 Debbie Wiseman 2000
Hans Zimmer 2000 Det ny Tonefilmsorkester 2000 Howard Shore 2004




"Sven Gyldmark og hans tonefilmsorkester", indspillede musikken til en lang række danske spillefilm i aarene 1940 til 1970. Det er saaledes Sven Gyldmarks Orkester, der er den vigtigste inspirationskilde for "Det ny Tonefilmsorkester".

Sådan har den musikinteresserede gruppe af mennesker fra Musikvidenskabligt Institut, under Kbh. Universitet, valgt at lancere deres prisværdige og meget interessante initiativ, med at holde gang i den fantastiske musik, der er skrevet, specielt til danske film, i vores bedsteforældres tid.

Kontakt til orkesteret: Klerkegade 2, 1308 Kbh. K. - tlf. 23 70 52 52 - eller E-mail: skrivtil@jakobfaurholt.dk. Officiel hjemmeside: www.detnytonefilmsorkester.dk.

Herunder følger Henriks (fra Det Danske Filmmusik Selskab - DFS) oplevelse af orkesterets seneste koncert:

Det Ny TONEFILMSORKESTER

- på Arbejdermuseet, Kbh. den 18. maj 2000

"Tidsmaskine Koncert"

Man bør opleve dette orkester, der adskiller sig på alle mulige måder fra alle de andre, som jeg tidligere har oplevet.

Et lille 26 personers orkester lister ind på scenen, heldigvis med store klapsalver. Men mange orkestre for den tids musik, har næppe været meget større. Og det giver da også en mere hyggelig og intim stemning, der umuligt kan opleves ved store symfoniorkestre.

Førsteviolinisten Vivi Petersen leder orkesteret i opvarmning og harmonisering af orkesteret.

Endelig kommer 6 sangsolister, der ikke var bange for at fremføre komisk skuespil i flere af sangnumrene, efterfulgt af den veloplagte kapelmester Jakob Faurholt. Han får naturligvis den største hyldest fra salen.

Så indledes der med et meget kort medley som optakt, hvor undertegnede kun lige opfattede få strofer fra "Dansevisen" (Vinder af Det Internationale Melodi Grand Prix 1963).

Herefter sættes i gang med det egentlige program:

1. afdeling

Toner fra Himlen - som er Det Ny Tonefilmsorkesters kendingsmelodi. Man føler sig straks ført en ca. 50-60 tilbage i tiden. At kunne opleve det musik ens bedsteforældre har lyttet til, her i det nye årtusinde - også oven i købet LIVE!

Det Krible Krabler i de spanske piger - Instrumental musik af Emil Reesen. Flot musik.

Du Gamle Måne - af aftenens hovedkomponist - Kai Normann Andersen (KNA), i anledning af hans 100 års fødselsdag (11. april) - Flot fremført med vokal.

Gå ud og gå en tur - af KNA. Morsomt fremført vokalt.

Gøngemarchen - af KNA. Opført vokalt, primært af de to mandlige "kamphaner".

Operaparodien "Kunigunde" - af Knud Vad Thomsen. Pinligt. jeg sidder her dagen efter koncerten, og kan slet ikke huske denne opførsel.

Tango Jalousie (Tango Tzigane) - af Jacob Gade. Kapelmesteren indledte med at fortælle om, at Gade skrev denne som kærlighedstema til en film fra 1921, i hans tid som kapelmester i "stumfilmsorkesteret" i Palads Teatrets biograf. Flot og koncentreret soloviolin af Vivi Petersen.

Vaskepigerne i Portugal - af André Popp. Vokal opførsel af dette, meget rytmiske musikstykke.

Anything Goes - af Cole Porter. Glimrende vokal.

2. afdeling

Boomps-a-daisy af Annette Mills. Meget kort nummer, nok tiltænkt opvarmning til:

Sommer i Tyrol af Ralph Benatzky m.fl. Dette må være mit personlige højdepunkt i aftenens program. Selvom musikken er skrevet til en Tysk operette, vistnok tilbage i 1920'erne, kan jeg ikke lade være med at tænke på det vellykkede Danske Filmlystspil fra 1964 med Dirch Passer, Ove Sprogøe, Susse Wold, Karl Stegger m.fl. Lang suite, imponerende fremført, med instrumental ledsagemusik, blandet med først en tysk sang, også tre danske sange: "Ja, ja, ja nu kommer jeg...", "Man kan vel ikke gøre for at man har charme" (iført tyrolerhat) og ikke mindst "Sommer, sol i Den Hvide Hest". Orkesteret modtager velfortjent hyldest, og kapelmesteren træder til side for selv at hylde sine hårdt arbejdende musikere og solister.

Musens sang (fra filmen "Mød mig på Cassiopeia") - af KNA. En koncert er ikke vellykket uden underholdning, og det sørgede solisten for i dette nummer. På et tidspunkt kom hun lidt forud for orkesteret, men heldigvis tog alle det med et smil; kapelmesteren kiggede overbærende ud på publikum - med held. Personligt synes jeg denne solist klarede dette svære nummer til UG. Det er ikke nemt at gøre Bodil Kjer kunsten efter. Hun fik da også velfortjente klapsalver.

Kammerat med Solen - af Amdi Riis. Fantastisk vokal. Solisten havde en passende sommerhat på for tiden, hvor denne sang er fra. Men derudover var hun iført sorte jeans med læderbælte og en tætsiddende overdel, der sikkert var blevet opfattet som uanstændig og vulgær - den gang.

Sultry Serenade - af Duke Ellington. Okay, de kan også spille Jazz - ikke dårligt. Og "stryger-sildene", som kapelmesteren kaldte de 4 piger på violin, fik afprøvet rytmen i fingrene.

I de lyse nætter - af Mogens Schrader. Vokal opførsel.

The Pink Panther Theme af Henry Mancini. En filmmusik klassiker. Glimrende fremført af specielt blæserne. Jazz'et som den skal være, og med den karakteristiske "udblæsning" af instrumenterne, som afslutning.

Da Titina gik til bal - af KNA. Vokal opførsel.

Ekstra numrene blev "South of the Border" (med banjo og træheste) og igen "Toner fra Himlen".

Jeg havde naturligvis håbet på flere ting af Sven Gyldmark, da det jo er hans tonefilmsorkester, der er inspirationskilden. Men nu var det jo naturligvis Kai Normann Andersens aften, så jeg glæder mig i stedet til orkesterets næste koncert.