Find og køb soundtrack hos Amazon.de
(dette er et generelt link - kan soundtrack ikke skaffes hos Amazon, prøv evt. andre forhandlere)
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 28.12.2014
Thrillerdrama af David Cronenberg om to tvillingebrødre (Jeremy Irons), der som kirurger kynisk kan udnytte den fysiske lighed, lige indtil en bestemt kvinde (Genevieve Bujold)dukker op. Howard Shore valgtes (naturligvis) som komponist og det prisbelønnede score indledes med et smukt melodisk hovedtema i "Main Title". Der fortsættes melodisk, både dæmpet melankolsk og til dels urovækkende, dog tillige oplagte passager med heftigere strygere, bl.a. i track 4 "Trifurcate" og flere efterfølgende tracks. I track 8 høres en glimrende komplet version af "Growing Awareness" og i track 10 en komplet udgave af "Helpless", som her indledes dæmpet og afslutningsvis varieres med dunkle/heftigere strygere. Track 12 "Synchronized" er et fint højdepunkt og kan minde lidt om musikken til Silence Of The Lambs. Spændingskulmination høres i track 13 "In Delirium" samt 14 "Welcome Home". Track 15 "Birthday Party" og 16 "Suicide" er glimrende melankolske/dramatiske højdepunkter, inden "Finale" med hovedtemaet. Et klart mere helstøbt og komplet score på denne udgivelse - melodramatisk, tilført virkningsfulde elementer af spænding og lidt uhygge. I alt ca. 42 minutters spilletid på denne cd, inkl. gode billeder - også fra musikindspilningen og én fyldig side liner notes.