Find og køb soundtrack hos Amazon.de
(dette er et generelt link - kan soundtrack ikke skaffes hos Amazon, prøv evt. andre forhandlere)
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 23.07.2017
Fransk tv-serie i 12 afsnit, der følger to familiedynastiers generationer gennem den franske tilstedeværelse i Nordafrika, fra 1830 til Algeriets uafhængighed i 1962. Georges Delerue valgtes som komponist og scoret indledes med det smukke og melodiske hovedtema for traditionelt orkester. Der fortsættes mere melankolsk i "Le Départ" og senere melodisk/romantisk, fra track 4 "La Conquête d'Alger" bliver musikken tillige dramatisk og spændingspræget. Track 7 "Menuet" er klassisk inspireret højtideligt musik og 9 "Le Retour Des Chevaux Volés" er et flot Delerue-højdepunkt for bl.a. fløjte og strygere. Efterfølges af intensitet i track 10 "Tristesse" og militaristisk march i track 11, fra 15 "Coupoures De Presse" bliver det mere actionpræget og 21 "Mathilde" er et smukt melodisk tema. Track 29 "La Déception De Koenig" er endnu et flot højdepunkt, efterfulgt af livligt musik og intens spænding i 31 "La Mort De Bacri". Det glimrende og varierede score afrundes med mange fine melodiske cues op til afslutningen i track 36 "Le Moissons", efterfulgt af finale og hovedtema i track 37. Ca. 68 minutters spilletid på denne cd, angiveligt kun udgivet i 750 eksemplarer, inkl. billeder fra serien samt ca. 2 siders liner notes på hhv. fransk og engelsk.