Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 24.01.2013 |
|
Autentisk tv-drama om et umage par, en hhv. sort og hvid mand og deres rejse til Nordpolen i begyndelsen af det 20. århundrede. Bruce Broughton valgtes som komponist og det Emmy belønnede score indledes dæmpet, heroisk og stemningsfuldt i "Main Title". Fortsætter heroisk og storslået, med en antydning af dramatik og der bydes tillige på fine melodiske passager. Der varieres tillige med enkelte livlige/muntre cues. Det heroiske og storslåede vender heldigvis tilbage, fra track 7 "Verhoeff's Fall" bydes der oplagt også på mere dramatisk og spændingspræget musik. Den dramatiske musik kan også være melankolsk, varieret med egentlige melodiske passager. Track 18 "Matthew Courts Lucy" er til afveksling et livligt/muntert cue og i de afsluttende tracks vendes tilbage til de heroiske stilarter samt lidt dramatik, melankoli og spændingsmusik. Alt i alt et glimrende dramatisk, smukt og stemningsfuldt score, der bestemt kan anbefales til samlingen. Knap 55 minutters spilletid på denne signerede cd i kun 1200 eksemplarer, heraf ca. 52 minutters velkomponeret score og 7 korte ekstra tracks. I omslaget findes filmbilleder, orkesterkreditering og ca. 3 hele siders liner notes, heraf ca. 1 side af Broughton selv. |
Anmelder: Henrik |
|