Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
Don't Say A Word
(Ikke et ord)
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 26.11.2010 |
|
Spændingsfilm om en psykiater (Michael Douglas), hvis datter er blevet kidnappet. Nøglen til at befri hende er en ny kvindelig patient, som stort set ikke er til at føre en samtale med og som har en barsk fortid. Mark Isham valgtes som komponist og scoret indleder med dæmpet rytmisk spændingsmusik i "The Heist" for orkester og keyboards – senere mere hårdtslående rockrytmer med trommer og elguitar, suppleret af orkester. Efterfølges af dæmpet melodisk spændingsmusik, indimellem med passende heftige indsatser, for bl.a. klaver, strygere og perkussion i de heftige passager. Senere anvendes tillige kor i disse melodiske cues og gør dem mere storslået. Decideret rytmiske spændingscues vender tilbage senere i scoret. Som helhed ganske glimrende spændingsmusik varieret med melodiske indslag, dog uden at byde på de helt store overraskelser. Knap 31 minutters score på denne cd med filmbilleder og fuld orkesterkreditering – ingen liner notes. |
Anmelder: Henrik |
|