
Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2013
|

  

Contract On Cherry Street
|
 anmeld selv dette soundtrack/score.
| Anmeldelsesdato: 23.09.2010 |
    |
| Amerikansk tv-film om en kriminalbetjent i New York, der begår selvtægt imod mafiaen, da en af hans partnere bliver skudt. Jerry Goldsmith valgtes som komponist og scorets "Main Title" er stort set en suite med helhedsindtryk fra hele scoret, indledende med spændingsmusik for stort orkester, senere mere heftigt, nærmest actionpræget - afrundes mere stemningsfuldt og melodisk. Fortsætter med heftigt/livligt spændingsmusik, og det melodiske og yderst vedkommende musik vender tilbage i "Equal Partners". Herefter indledes spændingsmotiverne i selve scoret, hvor der bydes på dæmpet og alligevel slagkraftig spændingsmusik på glimrende vis. Tillige variationer af cues med livlige eller dæmpede melodiske temaer tilsat skarpe strygere samt et par enkelte, lidt jazzede stemningscues. Alt i alt et glimrende varieret og lidt overset Goldsmith score, der bestemt tåler flere genhør – i øvrigt blandt hans sidste af mange værker til TV i 1970'erne. Ca. 47 minutters velkomponeret spilletid og ca. 6 siders liner notes samt film stills med denne cd, udgivet i 3000 eksemplarer. |
| Anmelder: Henrik |
|